Vilkår og Betingelser for køb af Nem Madplan+ abonnement

Accept af vilkår

Ved at tegne et Nem Madplan+ abonnement accepterer du disse vilkår og betingelser. Household Apps opbevarer ikke dine købsoplysninger, eller kreditkortoplysninger. Disse oplysninger opbevares kun af Apple. 

Abonnement

Tilmelding: For at benytte dig at appens ekstra funktioner skal du tegne et månedsabonnement.

Fornyelse: Dit abonnement fornyes automatisk hver måned, indtil det opsiges. 

Opsigelse: Du kan opsige dit abonnement til enhver tid via indstillingerne på din iPhone under Indstillinger -> iCloud -> Abonnementer.. Opsigelse træder i kraft fra den næste betalingsperiode.

Fortrydelsesret

Du har ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage. Hvis du ønsker at gøre brug af denne ret og annullere dit køb inden denne periode udløber, er alt hvad du skal gøre at kontakte Apple for at bede om en refusion.

For at komme i kontakt med Apple, benyt følgende link: https://getsupport.apple.com

Efterfølgende har du mulighed for at afmelde dit abonnement via Apples App Store når som helst, hvilket vil stoppe alle fremtidige betalinger.

Bindingsperiode og annulleringsprocedure

For at forhindre en yderligere betaling for en ny måned, skal du sikre dig at opsige dit abonnement senest dagen inden din næste betalingsdato.

Følg disse trin på din enhed for at opsige dit Nem Madplan+ abonnement:

Start med at gå ind i Indstillinger-appen.

Vælg derefter dit navn, og gå til ‘Abonnementer’.

Find og vælg abonnementet du ønsker at ændre.

Tryk på ‘Annuller abonnement’. Mangler muligheden for at annullere abonnementet, betyder det, at det allerede er ophørt og ikke vil blive fornyet.

Opdatering af kortoplysninger

Dine kortoplysninger opdateres gennem Apple, og kan redigeres under Indstillinger, tryk på dit navn og vælg ‘Abonnementer’.

Brugsrettigheder

Du får en ikke-eksklusiv, ikke-overførbar ret til at bruge appen til personligt brug i overensstemmelse med disse vilkår.

Ansvarsfraskrivelse

Appen leveres “som den er” uden garantier af nogen art. Vi påtager os ikke ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brugen af appen. I tilfælde af at du ikke ønsker at gentegne dit Nem Madplan+ abonnement, accepterer du at andre brugere i din Husstand ikke længere kan benytte sig af appen med mindre de opretter deres egen husstand. Du accepterer at i tilfælde af at du ikke gentegner din Nem Madplan+ abonnement, og har over 7 retter eller 7 genstande i din fryser, vil du ikke længere have adgang til de nyeste indtastninger over de 7. Vi forebeholder os retten til at slette alle disse retter og genstande 6 måneder efter opsagt abonnement. 

Ændringer til vilkårene

 Vi forbeholder os retten til at ændre disse vilkår. De nyeste vilkår vil altid være tilgængelige her på websitet.

Kontakt

For spørgsmål vedrørende disse vilkår, kontakt os på support@householdapps.dk.

Udgiver

Websitet ejes og publiceres af:

Household Apps

E-mail: support@householdapps.dk

CVR: 41456906

 

Vilkår og Betingelser for deling af retter under ‘Inspiration’

1. Godkendelse af ret

Nem Madplan forbeholder sig retten til at afvise alle retter, som ikke overholder vores krav. Disse krav er:

1.1 Retten skal have et navn, der er acceptabelt at dele med andre brugere.

1.2 Retten skal have klare instruktioner, der forklarer rettens fremgangsmåde i overskuelige og nemme skridt.

1.3 Instruktioner må ikke indeholde stavefejl.

1.4 Instruktioner skal være forståelige.

1.5 Instruktioner skal være fyldestgørende ingrediensmæssigt. Forstået på den måde, at de ingredienser, der er valgt til en ret, også bliver nævnt i instruktionerne, så der ikke opstår tvivl hos vores brugere om, hvordan de skal lave retten.

1.6 Instruktioner må ikke indeholde:

   – Bandeord

   – Racisme

   – Ord af seksuel eller voldelig karakter

   – Links til andre hjemmesider

   – Promokoder

   – Emailadreser, telefonnumre, fysiske adresser, navne på rigtige personer eller deres oplysninger.

1.7 Instruktioner må ikke være kopieret fra andre retter, som er beskyttet af ophavsret. Du må altså ikke kopiere en rets instruktioner fra internettet, som ikke er din, og udgive den på vores platform.

1.8 Retten skal minimum have 4 ingredienser for at være en ret. Disse ingredienser skal indgå og være beskrevet, hvordan de benyttes i instruktionerne.

1.9 Retten skal som minimum have 1 person valgt, som mængden af ingredienser er beregnet til.

1.10 Ingredienser skal have en mængde

1.11 Retten skal have et billede. Læs punkt 2.  for instruktioner til, hvilke billeder der er tilladte.

2. Billeder

2.1 Billeder tilføjet til en ret, og delt i Nem Madplan-appen, skal være billeder taget af dig selv og må ikke være billeder, som tilhører andre, eller som andre har rettighederne til. Din ret vil ikke blive godkendt, hvis vi kommer til den konklusion, at dit billede ikke er dit eget. Hvis din ret ikke bliver godkendt på grund af denne overtrædelse, og du ikke er enig i denne beslutning, kan du sende en klage til support@householdapps.dk.

2.2 Billeder må ikke være af seksuel, voldelig eller racistisk karakter.

2.3 Billeder må ikke indeholde mennesker, men udelukkende fokusere på retten.

2.4 Billeder må ikke indeholde hjemmesideadresser, emailadresser, telefonnumre, firmalogoer, promokoder eller navne på personer og deres oplysninger.

3. Sletning af ret

I det tilfælde, at du som ejer af en ret sletter retten fra dine Retter, uden at slå “udgiv ret” fra, vil retten overgå til Nem Madplans egen ret database. Du fraskriver dig derfor ejerskab til rettens navn, instruktioner, ingredienser, antal personer og billeder og overdrager disse til Nem Madplan. Nem Madplan kan derefter vælge at beholde retten i ‘Inspiration’ eller fjerne den.

4. Link og video på retter

Det er muligt at indsætte links til hjemmesider og videoer på en ret. Som udgangspunkt vil disse hjemmesideadresser og links til videoer ikke komme med i selve udgivelsen af en ret og blive slettet på selve retten, der bliver udgivet. Hvis du ønsker, at disse links kommer med, fordi du f.eks. gerne vil promovere din egen madblog eller YouTube-kanal, er det helt acceptabelt; du skal dog bare informere os på support@householdapps.dk med rettens navn, din emailadresse samt en form for dokumentation af, at du er ejer af hjemmesiden samt videoen. Dokumentation kan f.eks. være, at du sender en e-mail fra det domæne, du linker til, til vores supportadresse support@householdapps.dk.

5. Brug af retter på nem-madplan.dk

Ved at udgive din ret i Nem Madplan-appen, vil din ret blive brugt på nem-madplan.dk som promovering af Nem Madplan-appen. Besøgende på nem-madplan.dk kan se rettens instruktioner, ingredienser og billede. Besøgende kan derefter hente Nem Madplan-appen, åbne retten derigennem og importere den, ligesom alle andre retter i Inspiration. Hvis du ikke ønsker, at din ret skal fremvises på nem-madplan.dk, skal du slå “Udgiv ret” fra på retten.